Lunavej 2, 8722 Hedensted
Dagligdagen i minigruppen
Børnene deles i to grupper, hvilket betyder at formiddagsfrugt, madpakken og eftermiddags maden spises i disse grupper. Hver gruppe har fast tilholdssted og spiseplads. Derudover foregår aktiviteterne ligeledes i samme grupper, eller ud fra børnenes individuelle behov, og ud fra den handleplan som er udarbejdet på hvert enkelt barn. Ind i mellem vil der være fælles ture for hele gruppen, andre gange en mindre gruppe og ellers vil børnene mødes med hinanden på legepladsen.

9.00 – 9.30 frugt, som børnene selv har med hjemme fra spises. Børnene og vi voksne får en snak om dagen der venter os, læser en bog, rim og remser eller synger en sang. Børnenes piktogram kort benyttes, kort der viser hvad barnet skal lave i løbet af dagen.

9.00 – 11.00   er der diverse aktiviteter, krop og bevægelse, kreative aktiviteter, rollelege, sociale lege, skovture mv. i henhold til lærerplaner.

11.00 – 12.00 spises de medbragte madpakker.

12.00 – 14.00 stille tid, hvor der bl.a. er fokus på fordybelse i stille leg. Der leges inde og ude.

14.00 eftermiddags mad – hvor i skal huske at medbringe eftermiddagsmad i en pose. (evt. frugt og brød )

14.30 – 16.00 forskellige muligheder for leg, spille spil m.m. for det enkelte barn, såvel ude som inde.

Sidst opdateret 13. august 2012